Når kedsomhed ikke er dovenskab

Kedsomhed i skolen bliver ofte læst som manglende vilje. Men kedsomhed er en information: den fortæller, at forholdet mellem opgavens krav og elevens forudsætninger ikke passer. Den kan gå begge veje – og reaktionen ser næsten ens ud udefra.

To slags kedsomhed

For lidt modstand. Eleven kender allerede stoffet, gættet er rigtigt første gang, og gentagelsen føles meningsløs. Typiske tegn: hurtig aflevering med sjusk, forhandling om at slippe for opgaver, hjælpelærerrolle, dagdrømmeri, uro sidst i timen.

For meget modstand. Opgaven er uoverskuelig, og eleven trækker sig for at undgå nederlag. Typiske tegn: udskydelse, "jeg gider ikke" før start, perfektionisme, undgåelse af netop det fag.

Forskellen ses tydeligst i, hvad der sker, når opgaven ændres. Giv en markant sværere, men afgrænset opgave i 15 minutter. Tænder eleven, var problemet manglende modstand. Låser eleven yderligere, var det for meget – eller noget helt tredje.

Tjek de andre forklaringer først

Før I konkluderer noget om niveau, så udeluk søvn, sult, konflikter i klassen, mobning, angst, uopdaget ordblindhed og sansebelastning. Kedsomhed er også et helt normalt vilkår i perioder – ikke alt skal løses.

Fire greb, der virker i den almindelige undervisning

1. Kompaktering. Test forlods, hvad eleven allerede kan, og erstat de kendte opgaver med noget nyt. Forskningen viser, at man kan fjerne en betydelig del af det kendte stof uden fald i prøveresultater – og bruge tiden bedre.
2. Samme emne, højere kompleksitet. Ikke flere opgaver, men opgaver med flere trin, uklare data eller krav om at vurdere frem for at gengive.
3. Fagligt fællesskab. Perioder hvor elever på samme niveau arbejder sammen på tværs af klasser. Effekten på både faglighed og motivation er veldokumenteret.
4. Fremrykning i ét fag. Undervisning på et højere klassetrin i det fag, hvor forspringet er størst. Blandt de bedst dokumenterede indsatser overhovedet, og med neutrale til positive effekter på trivsel, når den er velforberedt.

Hjemme kan I gøre tre ting

Beskriv mønsteret i noter frem for at konkludere. Beskyt den selvvalgte fordybelse om eftermiddagen – den genopbygger energi. Og undgå at gøre skolen til en kampplads i hverdagen; aftal i stedet ét konkret forsøg med læreren og en dato for at følge op.

Følg op på det rigtige

Evaluer efter fire til seks uger på tre ting: gik eleven i gang uden kamp, hvad sagde eleven selv, og ændrede afleveringernes kvalitet sig? Hvis intet flytter sig, er forklaringen sandsynligvis ikke niveauet – og så skal I lede videre.