Intensitet og følelser
Du forstår intense reaktioner som information om barnets behov frem for som adfærdsproblemer.
Nogle børn reagerer kraftigere end jævnaldrende: større glæde, større vrede, større uretfærdighedsfølelse, større ubehag ved lyd, tøjmærker eller uro. Intensitet er ikke i sig selv et problem, og det er heller ikke et tegn på begavelse i sig selv. Men det er information om, hvad barnet har brug for.
Læs reaktionen som information
En kraftig reaktion har næsten altid en forudsigelig anledning. De hyppigste er:
- Overgange. Fra fordybelse til afbrydelse, fra skole til hjem, fra weekend til mandag.
- Uretfærdighed. Regler der ikke giver mening, eller nogen der bliver behandlet forkert.
- Manglende kontrol. Beslutninger truffet hen over hovedet på barnet.
- Sansebelastning. Larm, lys, lugte, kropslig uro efter en lang dag.
- Uindfriet forventning til sig selv. Perfektionisme, hvor et lille fejltrin vælter hele opgaven.
Notér i to uger: hvad gik forud, hvor længe varede reaktionen, hvad hjalp den til at aftage. Efter to uger kan I typisk se to-tre gentagne anledninger – og dermed hvad der skal forebygges.
Det, der hjælper i selve situationen
- Reguler før du forklarer. Et ophidset barn kan ikke tage imod argumenter. Sænk stemmen, reducér stimuli, giv plads.
- Anerkend følelsen, ikke nødvendigvis handlingen. "Det var vildt uretfærdigt for dig" er ikke det samme som at give lov til at smække med døren.
- Vent med samtalen. Den lærerige snak hører hjemme bagefter, når roen er der – gerne mens I går eller kører.
- Lav en plan sammen. Hvad kan vi gøre næste gang, før det bliver for meget? Barnet skal have en rolle i planen for at bruge den.
Det, der hjælper på den lange bane
Forudsigelige overgange med varsel. Faste restitutionsrum efter skoledagen. Sprog for følelser i hverdagen, ikke kun i konflikter. Og et arbejde med perfektionisme, hvor I aktivt normaliserer fejl og gør processen synlig frem for kun resultatet.
Sådan taler I med skolen om det
Beskriv anledningerne, ikke temperamentet. "Han eksploderer, når en aktivitet afbrydes uden varsel – to minutters varsel fjerner det næsten helt" er brugbart for en lærer. "Han er meget følsom" er det ikke.
Hvornår skal I søge hjælp
Kontakt skolen, egen læge eller PPR, hvis reaktionerne bliver hyppigere over tid, hvis barnet trækker sig fra ting det plejede at holde af, hvis der er selvskade eller udsagn om ikke at ville leve, eller hvis I som familie ikke længere kan finde ud af hverdagen. Intensitet skal ikke bare tåles.
